FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Der er ofte mange spørgsmål, når man skal have lavet broderi på tøjet eller på reklamegaver.

Vi har prøvet at samle et antal af de spørgsmål, som vi oftest får, her til højre.

Kan du ikke finde svaret her, er du meget velkommen til at kontakte os.

Dit logo skal være i et af de anerkendte billedformater. Dvs. .png, .jpg, .eps eller .psd Hvis du har dit logo fra en grafiker, vil det oftest være i eps (encapsulated postscript) eller psd (Photoshop) format.

På kontaktsiden er der en upload knap, så du kan vedhæfte billedet.

Vi vil gerne have dit billed i så høj opløsning og størrelse som muligt. En opløsning på min. 150 dpi og helst 300 dpi er at foretrække. Størrelsen kan variere meget, men på den største kant (højde eller bredde) bør det være min. 3.500 pixels.

Lever dit billede ikke helt op til ønskesituationen, så fortvivl ikke. Det er ofte muligt at få et acceptabelt resultat ud af det alligevel og ellers kan vi henvise til en professionel grafisk designer, som kan rentegne billedet.

Vi kan brodere et logo i størrelse fra få cm og op til helt store logoer, som dækker hele ryggen på en vest eller jakke.

Vi arbejder som standard med 5 størrelser af broderi:

  • S - 4 cm (logo på bryst)
  • M - 6 cm (logo på bryst)
  • L - 10 cm (stort logo på bryst)
  • XL - 20 cm (meget stort logo på bryst eller ryg)
  • 2XL - 30 cm (meget stort logo på bryst eller ryg)

Til de store logoer skal billedet være i høj kvalitet. En opløsning på min. 4800 pixels foretrækkes. Er billedet ikke godt nok, kan vi henvise til en professionel grafisk designer, som kan rentegne billedet.

Som udgangspunkt er alle omkostninger bortset fra forsendelse inkluderet i prisen.

Der er dog muligvis nogle ekstraomkostninger:

  • Forsendelse er gratis for samlede bestillinger over 900 kr. ekskl. moms.
  • Udpakning af varer (fx indpakkede skjorter med nåle) kan være tidskrævende, hvorfor vi er nødsaget til at tage betaling for dette. Der er forskellige priser afhængig af varen og du kan se pristabellen her.
  • Billeder, som ikke har en tilstrækkelig god kvalitet, skal rentegnes. Prisen er typisk ca. 650 kr. ekskl. moms hos vores grafiker, men kontakt os for at aftale nærmere.
  • Har du ikke selv et design, kan vores grafiker lave det for dig. Kontakt os for at aftale nærmere.

Man kan sædvanligvis godt få broderet på tøj, som man selv leverer.

Vi har dog nogle forbehold. Nogle stoffer er ikke egnede til at brodere på, fx på grund af stoffets struktur. Du er meget velkommen til at sende en vareprøve til eller komme forbi med et eksemplar, så vi kan vurdere det.

Strukturen i nogle stoffer gør, at det er nødvendigt at lægge et underlag under stoffet, fx ved meget tynde stoffer.

I andre tilfælde vælger vi at lægge et meget tyndt lag plastik, såkaldt englehud, mellem stoffet og broderi. Englehuden opløses og forsvinder første gang, emnet bliver vasket.

Der er en relativ fast pris for at lavet selve broderiet. Der er dog tilfælde, hvor vi er nødsaget til at tage lidt ekstra for opgaven. Et eksempel kunne være, at der er flere end 15 forskellige farver i et logo. Det betyder, at vi skal lave opsætning af maskinen 2 eller flere gange. De mest almindelige tillæg fremgår af vores prisliste.

Hvis du ikke selv leverer de varer, som der skal broderes på, kan du vælge fra vores standardvarer eller fra en af vores leverandørers katalog. Se nærmere på siden Produkter.

Du er meget velkommen til at kontakte os for en nærmere drøftelse og et uforpligtende tilbud.

Vi har valgt at arbejde sammen med 2 leverandører.

Med begge leverandører har vi aftalt nogle meget attraktive priser, som kommer dig tilgode.

Vores samarbejdspartnere har så mange varer, at det vil være umuligt at duplikere hele deres produktkatalog. Du finder bare den vare, som du ønsker, at vi skal brodere på - sender varenummer og specifikationer: antal, størrelse, farve, osv. til os. hvorefter vi vender tilbage med et uforpligtende tilbud.

Du er også meget velkommen til at kontakte os for en nærmere drøftelse.